torsdag den 20. marts 2014

Lyserødt

Så er jeg tilbage! Tiden driller, og efter jeg fik dropbox på min computer, kunne jeg pludselig ikke finde ud af det med billederne mere. Jeg er langt fra den største IT-nørd, så når der er noget der bliver lavet om, så stejler jeg:-) Men nu fik jeg ro til det, så jeg vil vise jer dette kort, jeg lavede på bestilling.
Jeg fik at vide at dette dåbskort skulle være MEGET lyserødt. Og hvad gør man så? Man gir den gas! Jeg har brugt papir fra en af mine miniblokke fra MME. Hjertedien i baggrunden er fra Marianne design. Jeg elsker det sæt med flere str hjerter i. Det er det bedste køb jeg har gjort...det bliver i hvert fald brugt flittigt. Rammen bagved barnevognen er lavet med Spellbinders label one og scallop label one. Jeg er vild med den detalje den lille hvide kant giver til ethvert kort. Barnevognen er fra Memory Box. Den pink glittertape er ikke glittertape, men derimod noget gavebånd de havde i Rema 1000 til jul. Det blev dog kaldt tilbage, fordi det ikke kunne bruges til gavebånd. Men det dur udemærket til kort:-)
Jeg trænger snart til at lave et kort, der sprænger alle rammer. Så er det jo godt at vi snart har en konfirmation i familien. Jeg tror dog i når at se lidt andet inden:-)
Knus fra Jill

tirsdag den 25. februar 2014

staldkort

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, men i januar var jeg til scrap i kostalden. En scrapveninde er så heldig at have en gammel kostald som er lavet om til festlokale... eller scraplokale. Og når omgivelserne er til det, kan jeg åbenbart godt få lavet noget. Ikke mindre end 7 kort blev det til på 12 timer, hvor jeg altså også nåede at holde spisepauser;-)




Alle kortene er lavet med papirer fra 6x6 blokke fra My minds eye. Mange af dem er lavet med rester, for dem for man mange af, når man bruger de små blokke. Den frimærkeramme jeg har brugt i glitterkarton er lavet med en die fra Sissix, som jeg har lånt af en veninde. Den er jeg glad for at bruge, for jeg synes den giver en god detalje uden at tage fokus.
En rigtig god ide, hvis man gerne vil lave mange kort kan være at stemple en masse tekststempler på forhånd og standse dem ud. Et godt råd fra en god veninde. Det tager lidt tid, men gør til gengæld en mere effektiv, når man er ude og scrappe;-) Man kan jo altid stemple en dag, hvor man ikke kan finde det kreative gen.
7 kort lyder af meget, men som sagt gik det også godt. Til gengæld har jeg ikke fået lavet så meget i februar.

søndag den 9. februar 2014

Barnedåb

Min mands fætter blev far sidste år, og efter sådan en fødsel kommer jo en barnedåb. Jeg er ikke så god til de traditionelle lyseblå farver, så mit input så sådan ud:
Papiret er fra en lille blok fra My minds eye. Barnevognen er skåret med en die fra memory box. Rammen bagved er lavet med to dies fra Spellbinders, henholdsvis label one, og label one small scallop. Jeg elsker at bruge den lille hvide ramme med small scallop, fordi jeg synes den fremhæver detaljen. Det ses også på mine kort for tiden at det er nogle dies, der bliver flittigt brugt:-) Har i andre også nogle dies i bruger meget mere end andre? Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, men jeg fik nok overkompenseret for det manglende dagslys:-)

mandag den 27. januar 2014

Kobberbryllup

D. 7. januar var vi til kobberbryllup hos nogle af vores venner. Jeg havde igen valgt at lave en æske. Denne her er lavet efter samme opskrift som kufferten i sidste indlæg, men jeg har lavet låget lavere end bunden og udeladt kuffertelementerne.
Baggrundspapiret er fra My Minds Eye. Dette har jeg pyntet med en fjer i hvid fra bella blv. Jeg elsker fjer, men jeg synes de er så dyre.. Jeg har standset nogle fjer ud i metalkarton i kobberfarve. Jeg kan godt lide den måde det rå og romantiske komplimenterer hinanden. Jeg har også brugt noget træpynt, som jeg har købt hos Riddersholm.
Inden i har jeg brugt papir fra Pion design. Lommen til pengene er lavet i samme kraftkarton som basis af æsken. Derudover har jeg brugt en fjer i samme serie som det træpynt, jeg har brugt på forsiden.
Kortet jeg lavede til har jeg holdt meget simpelt. Baggrunden er samme papir, som jeg brugte indeni. Jeg har lavet en lille pil i samme kobberpapir, som på æsken og så har jeg brugt lidt mere træpynt. Det var faktisk et hastekort, fordi jeg brugte for lang tid på at lave æsken, men jeg synes, det blev meget godt alligevel.
Jeg har haft problemer med at uploade billeder til min blog, så derfor gik der så lang tid. Det var ellers et af mine nytårsfortsæt, at der skulle lidt flere indlæg på bloggen i år. Jeg håber ikke den driller mere fremover, for så skal i nok få flere at se.



mandag den 6. januar 2014

Svigermors runde dag

I går blev min svigermor 70 år. Familien var blevet enige om at gå sammen og give en fælles gave i form af kontanter, som hun ønskede sig til en ferie. Selvfølgelig skulle jeg lave kortet, som altså blev denne kuffert.
Papiret er fra maja design, basen er lavet i kraft karton. Den er pyntet med hvide roser (og en enkelt blå), og en masse perler. De er sat fra fabrikken på en swirl, og jeg har sat nogle enkelte større perler på (man kan jo ikke få nok).
Kæden er taget fra prismærket i et par bukser fra name it. Den er meget praktisk til dette formål, og så er den jo helt gratis...puha, når jeg tænker på hvor mange af dem, jeg har smidt ud af dem... på det ene manillamærke har jeg skrevet 70 med stickles i sølv.
det andet mærke er pyntet helt enkelt med et træskilt og så har kanten fået med sølv.
 

Og sådan ser den ud indeni. Jeg lavede nogle ruller i kraftkarton, så pengene var til at tage ud.
Og dette er kortet, der passer til kufferten. Jeg har brugt samme serie papir, og også lidt perler til pynt.
 

fredag den 13. december 2013

Julen nærmer sig...

Så er juleaften lige på trapperne, og jeg har i de sidste par måneder produceret en del julekort. Det er ikke alle jeg har husket at tage billeder af, men her er dem jeg har:
Det første er lavet med det nye Maja Design julepapir. Den lilla ramme er lavet med en spellbinder die, og snefnuggene er lavet med en die jeg har lånt af en veninde. 

Nr. 2 er lavet med noget papir jeg også købte hos Hobbyboden, og jeg kan ikke huske mærket. Hjertet er lavet med en die fra Cheerie Lyn (jeg kan simpelthen ikke huske hvordan man staver til det lige nu...) Julestjernen er lavet med en die fra PoppyStamp, som minder meget om Memory Box. Den har jeg embosset på nogle af bladene med noget specielt embossingpulver, der er lidt grovere end det almindelige.
Dette kort er også lavet med det nye julepapir fra Maja Design. Doilyen er lavet med en die fra CL (det som jeg ikke kan huske hvordan man staver til lige nu). Kransen er fra Impression obsession, og fuglene hører med til den die.

Dette kort er lavet af restepapir. Jeg kan ikke huske, hvad det hedder, men jeg har ellers lavet meget med det... Dien bagved hjertet er fra Memory Box, og den er skåret i noget guldkarton, jeg har fra Søstrene Grene- Selve hjertet er købt i Rema 1000. Jeg har givet det noget flydende lim og drysset med Tim Holtz glitter, antique linen.

Dette kort er pyntet med en stjerne i mønsterpapir fra My minds eye, som er sat direkte på baggrunden. Her har jeg også pyntet med et hjerte fra Rema 1000, som her har fået en rød glitterfarve fra Tim Holtz.
Det var, hvad jeg havde at vise i denne omgang. Jeg håber jeg når at vise jer mere inden måneden er slut, men det er som bekendt den travleste måned på hele året...

mandag den 25. november 2013

Lidt fra gemmerne

I dag viser jeg to herrekort.
Papiret jeg har brugt er fra My minds eye. Billedet af bilen er fra et ark fra graphic 45. Jeg har stresset kanterne , både på baggrunden og på billedet. Det er en teknik, jeg synes, der gør det nemmere at lave herrekort. For at bryde baggrunden har jeg brugt en hvid swirl, som jeg har skåret på Silhouetten. Jeg har også brugt masking tape fra mme. Tandhjulene er lavet med en die. Til sidst har jeg brugt lidt træpynt og stemplet "tillykke" direkte på kortet.

Kort nr. 2 er lavet med det samme papir. Her har jeg bare valgt at bryde baggrunden med et andet papir fra My minds eye. Bagved bilen har jeg sat noget lærredsstof. Teksten er stemplet på en stjerne, som har fået en sort kant, for at bryde det hvide.
Selvom de er lavet med mange af de samme produkter, synes jeg alligevel at jeg har fået to helt forskellige kort.

tirsdag den 5. november 2013

efterår

I weekenden var jeg til max hygge i Munkebo. Arrangementet "scrap i Munkebo" skuffer bare aldrig. Det er virkelig mulighed for at komme hinanden ved, og fordi der ikke var nogen butik, var der ingen undskyldning for ikke at lave noget. Jeg fik produceret en masse, og i dag skal i se to kort i efterårstema.
 
Jeg havde fået en ordre på et kort til en venindes fars 70 års fødselsdag. Han er jæger, så jeg valgte naturligvis et jagttema. Bladene er lavet med to dies fra impression obsession. De er fantastiske, og det er ikke sidste gang jeg har lavet noget med dem i disse farver. For at skabe lidt struktur har jeg sat hessian bag ved. Fuglene er diecuts i træ, som jeg elsker at bruge i alle figurer.
Jeg lavede et kort med en elg, som er skåret på silhuetten. Modtageren har nemlig lige skudt en elg, så det er et stort emne i familien:-) Igen har jeg brugt bladene i efterårsfarver (jeg har virkelig studeret naturen for at få det mest naturlige look). Her har jeg valgt at bladene skal være fokus i pynten på kortet. Jeg har også valgt at bruge fuglene på dette kort. Jeg synes det giver en god kontrast til papiret. Jeg synes det er svært at pynte mandekort meget, men med disse blade synes jeg ikke det kræver så meget mere.
 
 

torsdag den 31. oktober 2013

Kort i lange baner

Eller...måske ikke så lange baner. Jeg lovede at vise jer de kort, jeg ellers fik lavet til convention i Middelfart. Så dem får i her.
Dette kort er lavet af rester. Papiret i baggrunden er noget jeg har vundet ved den allerførste Scrap i Munkebo. Det er holdt meget enkelt i guld og grøn. Frimærkerammen er en die, jeg har lånt af Moster O. Den pin, eller hattenål (alt efter hvad man kalder dem) er fra min 25 års fødselsdag, hvor en af mine veninder havde lavet en sang, som hun havde foldet som sommerfugl med disse i midten. Så jeg har mange af dem, og det gør jo ikke noget at få sådan en gave, når man laver kort:-)
 
Dette kort er lavet af papirer fra My minds eye. Rammen med blomster er en Memory box, som jeg nok er nødt til at eje...snart! Nøglen er også en die jeg har lånt af Moster O.
Dette er nogle utrolig lækre papirer jeg har købt hos picturing the World. Jeg kan ikke huske mærket, men de er meget alsidige og passer til stort set alle andre papirer jeg har. Igen har jeg brugt blomsterdien fra Memory box. Noderne er også en die fra Memory box.
Dette er også lavet af restepapir. Billedet har fået lim og glitter rundt i kanten. Bagved billedet har jeg sat en doily. Det er en die fra Cheery Lin(staves det sådan?). Blomsten fik jeg af Moster O, fordi jeg lige synes den passede der. Igen har jeg brugt noderne fra Memory Box.
Så nåede jeg jo faktisk ikke kun 4 kort, men hele 5! Dette kort er lavet af de nye Maja design papirer. Rammen er en die fra Memory Box, og det er de store sommerfugle også. Blomsterne er punchen "retro flower", som vist nok er lavet fra flere forskellige mærker.
Det var hvad jeg nåede søndag. Jeg kan jo godt når jeg skal:-)
 
 
 

fredag den 25. oktober 2013

Og vinderen er...

På Convention i Middelfart var der som altid konkurrencer, man kunne deltage i. Jeg plejer at lave mit bidrag hjemmefra, men havde ikke tænkt mig at deltage i år. Imidlertid kom konkurrenceånden over mig, da jeg så skitsekonkurrencen til kort. Jeg lavede en lille udfordring til Pernille aka moster O om, hvem der kunne lave det bedste bidrag. Her er mit
Jeg har brugt nogle rester af my minds eye papir, som jeg har stresset i kanten. Glimmeret er det nye fra Tim Holtz. Denne farve er antique linen. Jeg er vild med den struktur, det har, fordi det er groft. Jeg har bare kommet noget lim på tilfældige steder, og strøet glimmeret ovenpå.
Stjernen er lavet med en die og foldet, så den får 3D effekt. Herefter har jeg sprayet med spraylim og strøet med Martha Stewart glitter. Stjernen er en die fra io, som også har fået noget TH glitter.
Jeg er meget stolt over at sige at jeg vandt layout konkurrencen, selvom jeg nu også synes at moster O's bidrag var rigtig flot.
Det tog hele lørdagen at få lavet dette kort. Mest fordi der gik snak i den:-) Derfor er jeg også glad for, at jeg fik lavet 4 kort søndag.
Dem får i at se næste gang.
 

mandag den 7. oktober 2013

Guldbryllup på 10 min.

Sikke lang tid siden jeg har lavet et indlæg. Men nu er jeg her, og jeg vil vise jer et kort, jeg lavede på bestilling til mine svigerforældre. De skulle til guldbryllup, og så kunne jeg da godt lige lave et kort for dem... Jeg var bare lige ved at glemme det midt imellem alle mine lektier, så jeg måtte finde kreativiteten frem på kommando. Det tog mig ca. 10 minutter at lave dette kort, og det kan jeg vist ikke klage over. Jeg er selv ret tilfreds.
Jeg har brugt papir fra Maja Design og My minds eye. Guldpapiret er noget lækkert papir, jeg fandt i Søstrene Grene. Det har en lækker mat farve, og det er hverken første eller sidste gang i kommer til at opleve, at jeg bruger det. Guldparret er helt vild med Volvo, men da jeg ikke kunne finde noget i farten på Silhouetten, måtte jeg jo "nøjes" med en die fra Marianne Design. Jeg klager ikke, for jeg er vild med de embossing detaljer, der er på de biler. Jeg har lavet en hvid ramme med en die fra Memory Box, som også er en klar favorit her. Hjertet i baggrunden er også en die, som jeg har skåret til, så det ikke blev større end kortet. Normalt ville jeg have ladet det gå ud over kanten, men da jeg ikke havde tid til at lave en kuvert til, måtte jeg jo gå på kompromis.
Tallene er Thickers i brun, som jeg har farvet med inka gold i guld, og derefter givet lidt detaljer med stickles i guld, så det kom til at skinne lidt. Jeg har også givet kortet lidt stickles, så det sprang lidt mere i øjnene. Man kan jo ikke få for meget glimmer:-)
Alt i alt er jeg fint tilfreds, så måske jeg skulle presse mig selv lidt oftere?
Tak for i dag.
 

tirsdag den 24. september 2013

Elefanter og fuglehuse

En underlig overskrift, men det var ordene, da min søster bestilte et kort til brudeparret d. 31. august. Jeg laver normalt kort i str. 10,5x14,5, da det passer med at jeg kan have to kort på et A4. Her valgte jeg dog at lave kortet 15x15, for at give plads til de to meget forskellige ting.
Jeg har brugt 3 forskellige mønsterpapirer og rammet dem ind med hvidt karton. Jeg har brugt label one i mønsterpapir, og lavet rammen med label one small scallop (som jeg stadig er på lånebasis med). Derudover har jeg brugt en die fra Memory box, Palace oval frame. Her har jeg også lavet rammen i hvid og midten med mønsterpapir. Jeg har også sat små hvide perler rundt i rammen, for at få den til at hænge mere sammen med resten af kortet, hvor der er brugt meget store perler. Swirlen er lavet med en Tim Holz die, og jeg har valgt at lave den i glitterkarton, for at bryde den almindelige hvide karton.
Elefanter er vist tiltænkt smykkeafdelingen, men jeg fik den af en veninde helt bestemt til dette kort, da jeg havde lidt svært ved at løse elefantdelen af det. Bruden er helt syg med elefanter og samler på elefantfigurer af alle arter, så derfor skulle der selvfølgelig være en elefant:-) Jeg har hængt den i en blonde, som jeg har sat fast mellem alle blomsterne, så den ligesom er en del af dem.
Fuglehuset er chipboard fra Wycinanka og er købt hos Hobbyboden. Fuglehuset er med fordi brudgommen får sine pusterum fra stress og jag ved at gå i skuret/værkstedet og bygge fuglehuse. Jeg var spændt på om det ville komme til at virke for søgt, men jeg synes, det kom til at se rigtig godt ud.
Som en sidste note, kan jeg jo fortælle, at brudgommen har planer om at hænge begge mine kort op i deres hus, da hun synes, de er små kunstværker:-) Så bliver man stolt, for det er vel det, vi laver? Kunst!
 
 
 

tirsdag den 10. september 2013

Køb blomster, køb blomster...

Jeg lovede jer jo masser af blomster, og her er de så. Denne tag er lavet til et brudepar, vi fejrede d.28. august. De havde bl.a. ønsket sig frugttræer, og derfor forærede vi dem et søjleæbletræ af arten "blue moon". Jeg havde lavet indbydelser, bordkort, salmehæfter og takkekort, som de ønskede i en meget enkel stil. Derfor er jeg gået "all in" i dette "kort", som blev hængt på træet.
Jeg måtte virkelig finde mit indre legebarn frem, da jeg skulle kreere dette. Jeg har "stresset" kanterne, inden jeg har givet det en tur med gesso. Jeg har lavet splats, og mistet med grå, inden jeg har fundet inka gold frem. Denne mener jeg hedder "antique silver", selvom den nærmest ser "guld" ud. Jeg har brugt papirer fra my minds eye til den store doily, som er en die fra Marianne design.
Jeg fandt noget papir fra søstrene Grene i den lækreste guldfarve. Den skinner ikke i øjnene, og det gør den meget anvendelig til romantiske kort. Jeg har lavet en ramme af det, hvori jeg har sat et stykke papir fra mme. Jeg har løftet borten med tekststemplet på, for at give det noget mere volume, og så er jeg ellers gået i gang med at sætte masser af blomster på, og store hvide halvperler, som giver det sidste ekstra pift.
Til blomster hører sommerfugle. Jeg har stanset en masse sommerfugle ud i forskellige størrelser, og ellers bare placeret dem, hvor jeg synes, de passer ind. Jeg har brugt to størrelser dies fra memory box, og en punch fra Martha Stewart.
Min søster skulle også med til brylluppet, og hende har jeg også lavet et kort for. Det ser i næste gang.
På gensyn
 
 

tirsdag den 3. september 2013

Puhaa...

Sikke tiden går, når man hygger sig. Jeg har været meget produktiv det sidste stykke tid, men jeg er ikke helt klar til at vise det endnu. Derfor får i endnu et kort fra gemmerne...
Papiret er i lilla farver, hvilket er noget i sjældent vil opleve fra min hånd. Ikke fordi jeg ikke kan lide farven lilla, men jeg har af en eller anden mærkelig grund meget svært ved at arbejde med den. Detaljen med de sammenrullede "noder" er tyvstjålet fra ukendt side, da jeg så det til en udfordring ved et arrangement hos Picturing the World. Jeg kunne måske godt have savnet lidt blomster på dette kort, men da jeg som hovedregel maks tager 20kr. for mine kreationer, så blev det uden blomster. Til gengæld kan jeg love at i får blomster for alle pengene på det næste projekt, jeg viser...
På gensyn.
 
 

tirsdag den 20. august 2013

Bryllupssæson

I anledning af de mange bryllupper, der finder sted for tiden, synes jeg at det passer med et kort i tidens ånd:-)
Papiret er fra MME lost and found pyntet med lækre diecuts fra et ark i samme serie. Hjertet er en die fra Cheery Lynn, som jeg købte ved Krimarlot. Da jeg ikke kunne finde den i netbutikken lægger jeg et link til den her. De små stjerner er pynt fra nellie snellen, som jeg har lagt babyblå halvperler ovenpå. Jeg synes det giver en rigtig sød effekt. Jeg er ved at løbe tør for dem, men efter et besøg hos Hobbyboden fandt jeg dem igen, så nu behøver jeg ikke spare på dem;-)